DE MEDVIRKENDE

Idé og dans Ellen Kilsgaard – koreograf/danser/performer/underviser

Jeg arbejder med koreografisk praksis hvor et visuelt æstetisk rum, danserens håndværk og det menneskelige empatiske møde (et møde der inkluderer publikum), smelter sammen og åbner poetiske veje til publikums sanselige oplevelser og erfaringer af dans, lyd og rum.

Jeg har siden 1999 arbejdet freelance som koreograf, performer, danser og underviser. Siden 2007 har jeg særligt fordybet mig i improvisatoriske processer og jeg arbejder med dansens form som levende konkretisering af en følelse/tanke/relation. Arbejdet med dans giver mulighed for at udforske og reflektere over bl.a. kropslig intelligens og intuition, subtile og radikale måder at være sammen på.

Jeg har en BA i dans og koreografi fra SNDO – School For New Dance Development, Holland (1999) og er MA i koreografi (med udmærkelse) fra Dartington College of Arts i England (2008). Jeg er siden 2010 baseret i København.

Dans
Marie Lykkemark Simonsen


Musik
Henriette Groth – komponist/musiker/performer (klaver, klarinet, bratsch, elektronik, sang mm.)

Henriette Groth er diplomuddannet pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium 2005. Hendes kunstneriske udtryk er inklusivt og strækker sig fra fri improvisation til enkle akkordbårede sange og elektroakustisk musik der bl.a. inddrager reallyde og effekter.

Groth har komponeret musik til adskillige teater- og danseforestillinger, sat musik til danske og udenlandske digte og lavet filmmusik. Arbejder desuden med improvisation i samarbejde med dansere.


Dansere der har medvirket i TOTAL!DANS! 2013-2018
Rosa Meyer
Anu Rajala-Erkut
Anamet Magven
Birgitte Lundtoft
Anne Nyboe